Sommeraften ved
Skagens strand. Kunstneren og hans hustru
I starten ville jeg have valgt et billede af Yves Klein
eller Frida Kahlo, men jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle lave ud fra det. Så endte jeg med at komme frem til at jeg
skulle vælge et billede af Krøyer. Jeg stod i mellem at vælge ”Måneskinsaften
ved Skagen strand”, ”Sommeraften ved Skagen strand”, ”Badende drenge” og ”Sommeraften
ved Skagen Sønderstrand”.
Fælles for dem alle er, at de alle har den samme slags
komposition, hvilket også er en del af det jeg er blevet inspireret af i mit
eget produkt. Jeg endte med ”Sommeraften ved Skagen strand”. Hvis man vidste
hvilken en af ”Måneskinsaften ved Skagen strand” og ”Sommeraften ved Skagen
strand” der var blevet malet først, havde jeg taget den. Siden man ikke ved
det, valgte jeg bare en af dem. Det blev ”Sommeraften ved Skagen strand”,
hvilket også passer meget godt til det overordnede tema ”Blues”, da maleriet
har mange blå toner.
Kunstneren, Peder Severin Krøyer, blev født d. 23. juli 1851
i Stavanger, Norge. Han var en af de mest kendte af de danske Skagensmalere, og
hans værker er blandt de dyreste i Danmark. Han viste tidligt evner som en
tegner og han studere senere på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han
også fik en guldmedalje og et stipendium. Han rejste meget rundt, han rejste f.eks. til
Tyskland, Frankrig og Spanien, og det var sandsynligvis også der han blev
inspireret til at være friluftmaler. Det var også meget vigtigt for Krøyer at
udføre arbejdet som friluftsmaleri. I maleriet Sommeraften ved Skagen Sønderstrand,
blev der i 2005 fundet sandkorn i oliemalingen, hvilket tyder på han rent
faktisk har malet ved stranden.
I 189 blev han forlovet og gift med Marie Triepcke, som
skiftede navn til Marie Krøyer. I 1894 overtog parret et hus i Skagen Plantage,
hvor nogle af hans malerier også er fra. Fra 1886 til 1904 blev Krøyer
behandlet med kviksølv, da han var blevet syg. Det vides ikke med sikkerhed
hvad han fejlede, men han kunnet have arvet sin mors maniodepressiv psykose,
som i dag hedder bipolar affektiv lidelse. Dette var meget hårdt for Marie, så
hun rejste væk en gang i mellem. I 1902 var hun rejst til Italien, hvor hun
forelsker sig i en ung svensk komponist, Hugo Alfvén. Krøyer ville ikke skilles
selvom Marie var med en anden, det var først i 1905 hun gik fra ham da hun
ventede Alfvéns barn. Krøyers sygdom havde midlertidigt taget til, og han døde
d. 21. november i 1909 i Skagen.
”Sommeraften ved Skagen strand. Kunstneren og hans hustru”, 1899,
er et oliemaleri på lærred og er 135x187 cm. Krøyers maleri er både dynamisk og
statisk. Dynamisk på grund af der hvor vandet skyller op på stranden, bølgerne
gør det også dynamisk. Horisontlinjen er dog statisk, da den er horisontal og skaber
ro. Der er anvendt det gyldne snit på billedet, og det rammer lige der hvor
Krøyer holder ved Maries arm. Det er som
om at han prøver at holde fast i hende endnu, selvom han godt ved at det er for
sent. Man kan se at Marie kigger ud mod havet, men også vender ud mod havet, og
det er som om at hun ikke er mentalt til stede. Det er som om hun gerne vil væk
derfra, men også væk fra ham. Hvis hun stadig gerne ville være sammen med
Krøyer, havde hun nok vendt sig bare lidt ind imod ham. Krøyer er rigtig god
til at skabe perspektiv i billede, ved hjælp af forgrund, mellemgrund og
baggrund. Han laver også billedets elementer i realistiske størrelser. Man får
også en klar fornemmelse af at Marie – og Peder Krøyer står i forgrunden, da
det gule de har på tøjet er meget varmere end den blå farve i baggrunden. Når der
er varme farver, skaber det illusionen om at det er tættere på os, end de kolde
farver. Den blå farve, som også er den mest dominerende farve, og desuden er en
primær farve, skaber en melankolsk stemning i billedet. Det giver god mening,
både under omstændighederne mellem Marie og Krøyer, men også fordi at Krøyer
var syg, hvilket også var grunden til at Marie senere forlod ham. Man kan sige
at solnedgangen symbolsk er ligesom deres forhold; at det snart slutter.
Billedet passer godt til sin tid. Tiden før var Romantikken,
hvor man romantiserede alt og virkelig fokuserede på det idylliske og smukke. Så kom Det moderne gennembrud, som var den tid
maleriet blev malet i. Her begyndte man at sætte fokus realismen, og man satte
problemer under debat. Derfor passer den godt til tiden, da Krøyer har malet
problemet i forholdet mellem ham og hans hustru.
Da jeg skulle inspireres af billedet ”Sommeraften ved Skagen
strand. Kunstneren og hans hustru”, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville have
noget med bølgerne med.
I starten ville jeg gerne have lavet en stor flodbølge, som
både skulle genskabe den melankolske følelse i maleriet, men på en mere
dramatisk måde. Det kunne også tolkes som var det Krøyers følelser, han var jo
i forvejen ramt af en bipolar affektiv lidelse, og samtidigt vidste han godt at
han var ved at miste sin hustru Marie. Selve produktet havde jeg med stor
sandsynlighed malet, for at få noget struktur med i billedet. Både med hensyn til
penselstrøg, men også fordi man selv kan blande farverne sammen lige som man
vil; hvilket ville gøre det lettere at finde de helt rigtige nuancer af blå. Jeg
fravalgte dog den ide, da jeg synes at det ville blive for simpelt. Min skitse
så sådan her ud:
Kort varigt havde jeg også tanken om jeg skulle ændre
miljøet fra det originale maleri. Jeg tror det ville have været til en eng
eller i en skov, eller noget lignende. Det blev ikke engang til en skitse, da
jeg ikke havde lyst til at lave det alligevel, og så ville der heller ikke være
noget med vandet.
Til sidst kom jeg dog på ideen, at jeg ville genskabe
kompositionen af maleriet. Jeg har dog også valgt at det ikke skulle være den
samme stemning, men en meget gladere stemning. Mit produkt er også malet som at
det er på et andet tidspunkt af døgnet. Det skulle være en sommerdag ved stranden,
med lysere og renere farver. Jeg valgte ikke at skitsere den, men der imod bare
at starte direkte ud på et lærred. Det ærgrer mig meget, da jeg ikke fik taget
billeder gennem hele processen, men kun nogle enkelte steder.
Sådan så mit produkt ud gennem processen:
Dette er det endelige
resultat.
I dette værk har det været vigtigt for mig at farverne var
rigtige, i forhold til hvad jeg gerne ville have maleriet til at udtrykke, men
også at der var noget dybde i maleriet, dette skabte jeg ved hjælp af
farveperspektiv; som vi også har arbejdet lidt med før.
Maleriet er en genskabning af Krøyers komposition, som han
bruger i mange af sine billeder fra strande. Man kan sige at han gjorde lidt
hvad Lundbye gjorde. Lundbye tog ud i naturen og skitserede landskaber,
hvorefter han brugte de samme skitser på flere billeder. Maleriet er til dels dynamisk, da der er nogle
diagonaler. Både i form af hvor vandet og sandet rammer hinanden, men bølgerne
giver også små diagonaler. Horisontlinjen og solen, som anses for at være en
rolig figur, giver en form for ro i billedet, hvilket også gør den statisk. Maleriet er også delt op i forgrund,
mellemgrund og baggrund, hvilket inddeler billedet i lag i dybden. Varme farver
virker til at være tættere på os end kolde farver. Jeg fik desværre ikke taget
et billede af det, men hvis jeg gjorde havde man kunne bevise dette. Jeg startede
med at male buskadset grønt. Jeg havde ikke selv valgt at blande den grønne, i
hvert fald ikke til at starte med, men det var en meget klar grøn farve. Den trådte
alt for meget frem i billedet, så jeg malede en disede grøn oven på, hvilket
hjalp en smule. Jeg har valgt kun at male med nogle forholdsvis klarere farver,
hvilket gør at billedet ikke bliver trist at kigge på. For at få de farver jeg
gerne ville have, har jeg blandet farverne en smule. Jeg tog den primære farve
blå, og blandede den akrome farve hvid i. Til solen har jeg valgt den primære
farve gul, og blandet lidt orange i – som er en sekundær farve, jeg blandede
også lidt hvid i. til buskadset valgt jeg at tage både en grøn der allerede var
blandet, men også at blande en selv. Farverne er næsten naturlige i forhold til
omgivelserne, dog er solen og vandet ikke i så rene og klarere farver i
virkeligheden. Jeg har valgt ikke at sætte
nogen mennesker på, da jeg gerne ville fokusere på kompositionen i mit maleri,
da jeg synes at det er sjovt at Krøyer vælger at bruge nogenlunde de samme
skitser. Selvom han hører til Det moderne gennembrud, og Lundbye hører til Romantikken.
Mit værk er rimelig traditionelt,
da det er noget som en af Skagensmalerne også har lavet. Det kunne også godt
have været lavet i en anden tid, da man altid har malet landskaber. På mit
maleri er der nogle ting der er lykkedes og mislykkedes bedre end andre ting. Bølgerne
er lykkedes okay, de lysere og mørkere farver skaber en illusionen af at
bølgerne kommer frem ad. Hvad der til gengæld ikke er lykkedes så godt er
perspektivet. Jeg skulle have haft sandet til at stoppe længere ude ved kanten
til højre på maleriet og så skulle buskadset være mindre.