tirsdag den 23. februar 2016

Skulptur analyse

Skulptur analyse


Min voksskulptur

Min skulptur er realistisk, fordi den minder om et menneske - den står oprejst (den er lodret) og har menneskelegemer. Den er dog lidt asymmetrisk i kroppen, blandt andet er armene ikke lige lange.
Skulpturen er organisk, da den ikke har nogle geometriske figurer, skarpe hjørner eller kantede linjer. Jeg vil sige at figuren er lukket, da den står lidt foroverbøjet med en krum ryg, men der er alligevel lidt ved den der tiltrækker. Min figur er statisk - det ser ikke ud til at den bevæger sig.
Da jeg har brugt ostevoks til at lave skulpturen, er den mat; så den opsuger lyset. Jeg har valgt ikke at glatte ostevoksen særlig meget ud, så den har fået en ru og riflet overflade. I perspektiv til min monstermanual, kan man sige at det vil være det samme som meget hud eller noget der er deform. Da ostevoksen har den akrome farve sort, giver det en fornemmelse af tyngde og substans. Figuren virker der ud over massiv.
Figurens sokkel passer ganske godt til figuren i størrelsen, hvilket igen giver et indtryk af at den er statisk. Figuren står desuden meget tæt på kanten af soklen, hvilket også giver en fornemmelse af lukkethed.
Figuren er lille i forhold til beskueren, den har hverken en ret stor volumen eller visuel volumen, og man får nok det bedste indtryk af den hvis man står lige for, lidt over figuren eller ser den fra siden af; da man så kan se den krumme ryg - og man for fornemmelsen af at den lukker rummet ude.

  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar