mandag den 29. februar 2016

Stop motion

På grund af tekniske problemer har jeg desværre ikke fået vores stop motion film, men jeg vil stadig forklare om den.
Min gruppe og jeg, havde lavet en stop motion film om en søpapegøje, som går på pizzaria. Vi havde tænkt os at sætte noget musik på som dette: https://www.youtube.com/watch?v=sn-iS-1qjto . Vores stop motion fil skulle skildre noget glad, og det ville også være lykkedes for os. Det eneste der måske ikke var helt optimalt var vejret, da det måske var lidt trist og gråt, men det er jo ikke noget vi ville kunne ændre på.

De tre værkstyper, stop motion, videoværk og installationskunst:

Stop motion er et animationsværk. Det foregår på den måde, at man har et objekt, et menneske eller hvad man ellers har lyst til at bruge. Man tager så et billede af det, hvorefter man rykker objektet en lille smule, for så at tage et billede igen. Det gentager man så, indtil man har en helt masse billeder. Til sidst sætter man alle billederne sammen, så det danner en film.

Videoværk er en slags levende billeder, og en form for animation. Det faktisk ret svært at forklare hvad det lige præcis er, for det er hverken en musikvideo eller en film.

Installationskunst er en installation eller en indretning. Installationen indrager hele rummet, og man oplever værkerne med sanserne. Ens sanser bliver aktiveret eller deaktiveret. Der kan indgå mange ting i værkerne, blandt andet skulpturelle objekter, lys, lyd, video, men fælles for dem er at der tit bliver brugt nye medieteknikker. Genstandene i værket behøver ikke at være et værk i sig selv, men det bliver de som en helhed.

tirsdag den 23. februar 2016

Skulptur analyse

Skulptur analyse


Min voksskulptur

Min skulptur er realistisk, fordi den minder om et menneske - den står oprejst (den er lodret) og har menneskelegemer. Den er dog lidt asymmetrisk i kroppen, blandt andet er armene ikke lige lange.
Skulpturen er organisk, da den ikke har nogle geometriske figurer, skarpe hjørner eller kantede linjer. Jeg vil sige at figuren er lukket, da den står lidt foroverbøjet med en krum ryg, men der er alligevel lidt ved den der tiltrækker. Min figur er statisk - det ser ikke ud til at den bevæger sig.
Da jeg har brugt ostevoks til at lave skulpturen, er den mat; så den opsuger lyset. Jeg har valgt ikke at glatte ostevoksen særlig meget ud, så den har fået en ru og riflet overflade. I perspektiv til min monstermanual, kan man sige at det vil være det samme som meget hud eller noget der er deform. Da ostevoksen har den akrome farve sort, giver det en fornemmelse af tyngde og substans. Figuren virker der ud over massiv.
Figurens sokkel passer ganske godt til figuren i størrelsen, hvilket igen giver et indtryk af at den er statisk. Figuren står desuden meget tæt på kanten af soklen, hvilket også giver en fornemmelse af lukkethed.
Figuren er lille i forhold til beskueren, den har hverken en ret stor volumen eller visuel volumen, og man får nok det bedste indtryk af den hvis man står lige for, lidt over figuren eller ser den fra siden af; da man så kan se den krumme ryg - og man for fornemmelsen af at den lukker rummet ude.